Skip Navigation Links

Fusion Cup 2018

 

Sæson 2018 er lige startet og der skal selvfølgelig også her være en Fusion Cup. Fusion Cup er lavet for at medlemmerne kan få lidt rutine i de enkelte discipliner samt have en lille konkurrence og er derfor en del af den daglige træning. Og ja det er jo et klubmesterskab, hvor man kan se om man kan slå sin træningsmakker, så det er mulighed for at sætte æren og håneretten på spil. Alle afdelinger er gratis med undtagelse af Mariagerfjord Tri. Ved Mariagerfjord Tri tilmelder man sig selv og man kommer til tilmelding ved at trykke her.

 

I forbindelse med svømning, løb og swim-run vil der blive arrangeret lidt spiseligt efterfølgende i form af morgenbrød, kage og grill. Mere om det følger når vi nærmer os.


Læg mærke til lidt ændringer. Ungdom deltager med deres egne distancer. De kører O15, hvis de er fyldt 15 år ved indgangen af 2018 og u15 hvis de ikke er. Derudover har der sneget sig en afdeling med swim-run med og der er indført finalestævne (dog undtaget ungdom), der kræver deltagelse for at vinde. Hvad der dystes i til finalestævnet er indtil videre en hemmelighed, men vi kan afsløre at det hverken er ølstafet eller beer-mile.


Håber alle i Aalborg Triathlon Klub, har lyst til at deltage det er en god gang træning. Cuppen er tilpasset sæsonplan for klubben træningsprogram. 


Afd

Dato

Kl

Disciplin

Distance Senior

 Distance O15 Distance U15 

Sted

 Resultat

1

4/2

9:00

Svømning

1000 m

 800 m  400 m 

Sofiendal


2

9/4 17:00 Løb

5 km

5000 m   3000 m 

Skovdalen


3

6/5

TBA

Triathlon

400-18-4

 400-18-4 400-18-4 

Hadsund Skole

4

22/5

18:00 Cykling, enkeltstart

42,8 km

 21,4 km 10,7 km 

Restrup Enge


14/8

18:00 Swim-run

1000 (løb)-200 (svøm)-1000-200-1000-200-1000-200

 1000 (løb)-200 (svøm)-1000-200-1000  1000 (løb)-200 (svøm)-1000-200-1000

Vestre Fjordpark 

 
?/12  TBA   Surprise  Surprise  Deltager ikke Deltager ikke  TBA   
 

Point tildeling: 

Samlet stilling


Der tildeles 1 point for en sejr, 2 for en 2. plads etc.

Det er 5 ud af de 6 afdelinger der tæller og man skal deltage i finalestævnet for at kunne vinde. Det er også resultatet her der bliver afgørende ved pointlighed.

 

Har man ikke deltaget i 5 stævner gives der +5 point i forhold til det maksimale antal deltagere for manglende afdelinger

Generelle regler:

Cykelhjelm er påkrævet. Hjælpemidler må selvfølgelig ikke bruges, da Fusion cuppen køres efter de gældende triathlon regler regler.
 

Tilmelding:

Tilmelding vil være påkrævet til alle afdelingerne. Der kan dog også tilmeldes på dagen.
Kun medlemmer i Aalborg Triathlon Klub kan deltage.
 

Ved afbud eller yderligere spørgsmål

Afbud sker til en af undertegnede. Har man øvrige generelle spørgsmål til Cuppen rettes disse også hertil

 

Med venlig hilsen

Søren Hyldal, René Lundgaard, Mads Dines Petersen
 

Samlede resultater: